TBM Trainee hos GTE

Har du ikke arbejdet med Tunnel Bore Maskiner før? Kunne du godt tænke dig det?

Hos Global Tunnelling Experts er vi experter i TBM’er og har bemandet både store og små maskiner i hele verden i de sidste 10 år.

Vi har en vision om at kunne sende flere danskere ud på TBM jobsites i hele verden, så derfor tilbyder vi muligheden for at kunne blive omskolet til TBM Expert. 

Dette forgår hos vores moderselskab Herrenknecht AG (www.herrenknecht.com)  som er TBM producent og ligger i Sydtyskland.

Hos Henrrenknecht får man muligheden for, at arbejde sammen med dygtige faglærte folk på fabrikken og igennem dette arbejde lærer man om arbejdet på og med maskinerne. Der er ikke tale om et skoleophold. Derfor er det også vigtigt at du har skruet hænderne rigtigt på og er vant til at begå dig på en byggeplads eller lignende. Du vil starte forfra som ”lærling” selvom du oprindeligt er uddannet med svendebrev fra et andet fag.

Opholdet vil vare mellem 8-12 måneder med 40-50 timer om ugen og til tider arbejde om lørdagen. Du vil bo i byen hvor fabrikken ligger og skal regne med at komme hjem til DK en gang hver fjerde uge.

Vi tager os af alt det praktiske omkring dit ophold. Det vil sige at vi sørger for: Flybilletter, transport, bolig, arbejdstøj, socialsikring, kontrakt, løn og andre relevante rejsepairer.

Du skal have et svendbrev (eks: elektriker, smed, svejser, mekanikker el.) og et gyldigt pas. Du skal have afklaret med dine omgivelser og evt. familie at du fremadrette vil arbejde primært i udlandet og dermed ikke være så meget hjemme.

Når du ankommer til Tyskland vil vores tyske GTE konsulenter (som har kontor hos Herrenknecht på fabrikken) tage sig af dine daglige behov og forespørgsler. De snakker både engelsk og tysk og kan efterhånden en smule dansk.   

Under dit ophold hos Herrenknecht vil du, udover at blive bekendt med TBM’er i forskellig størrelser og udformninger, også lærer en masse nye folk og nationaliteter at kende. Disse nye bekendtskaber kan være med til at sikre dig nye jobsites og opgaver, verden over.

Når du er ”færdig” hos Herrenknecht vil vi (GTE) begynde at tilbyde dig jobsites/arbejde hos vores kunder rundt omkring i verden. Vi vil hele tiden sørge for alt det praktiske omkring dig. 

Scroll to Top